søndag den 19. januar 2020

Tid til slankekure

Som alle vil have opdaget, så er januar måned den store måned for slankekure. Efter julens fede mad, så er der nogle kilo, som skal af sidebenene, og kalenderen fungerer nærmest som en cirkel. Først slanker vi os, så kommer påskefrokosterne, og så skal vi være strandklar, dernæst julefrokoster - og så kører det hele forfra...

Der er ved at komme en gylden middelvej, hvor flere er begyndt at være mere opmærksomme på kalorieindtaget, også ved julefrokosterne.

Faktum er jo, at det er sværere at smide kiloene end det er, at tage dem på.

Den sandhed kender vi alle.

Der er mange, der gerne vil kloge sig på vægttab. "Folk kan bare...." er noget man hører fra mange, typisk dem med BMI lavere end gennemsnittet - og alt for ofte blotlagt for enhver form for empati og anerkendelse af de skridt, folk måske allerede har taget.

Den slags fysikisme er svær at bekæmpe, for følelserne er ofte sat i beton omkring emnet overvægt. Medierne har i forvejen skabt en diskurs, hvor man sjældent når ret mange resultater, fordi både skam og mobning kommer ind i billedet.

Det er derfor denne blog blev startet. Et lille forsøg på at skabe et frirum, hvor alle kan søge informationer om vægt og sundhed uden nogen som helst form for udskamning.

En god kilde til information om vægttab kunne være denne:



Rigtig god dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar