torsdag den 4. januar 2018

Godt nytår - og velkommen til 2018

Efter lidt over et års pause her på bloggen, så er jeg nået til den erkendelse, at NU skal der ske noget med vægten. Det kan næppe undre nogen, for jeg er kommet med dårlige undskyldninger længe. Alt for længe, faktisk!



Det er lidt sjovt at gå tilbage til gamle indlæg her på bloggen. De fleste af dem har vist sig tidløse. Selv prisen på et kilo økologiske gulerødder på tilbud i Føtex var det samme i november her i den lokale Føtex. :-)

Det samme gælder ugebladenes fokus på slankekure. Når vi nærmer os foråret så kommer mirakelkuren, der kan gøre kvinderne bikini-klar...

Alt det cirkulære bunder til dels i, at vi mennesker er utroligt forudsigelige. Vi véd godt, hvad vi burde gøre, men gør det modsatte. Den slags selvsabotage skal vi tage hånd om, og tage skeen i den anden hånd.

Derfor er min udfordring til dig, kære læser, at dele dine indtryk omkring sundhed, så fremtidige artikler også kan tage udgangspunkt i dine tanker. På forhånd tak for din deltagelse. :-)

God weekend herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar