mandag den 22. december 2008

Apropos sukkerafgiften

Jeg glemte lige at tilføje, at apropos det med sukker så har jeg i dag sendt denne tekst til Berlingske Tidende:
Differentieret moms er vejen frem

Det er KUN i Danmark at vi betaler 25% moms på agurker, tomater og andet grønt. I alle andre lande har man for længst opereret med flere momssatser. Selvom man har en maksimal-moms på 25% er der INGEN andre lande der er så "grådige"... Det burde vække til eftertanke når politikerne vil tale om alverdens fordele ved EU, internationale konferencer m.v.

Der skete nemlig det at momsen på ALLE varer rutsjede op fra 22% til 25% straks det var muligt, og derefter var al tale om sunde vaner gennem forbrugeradfærd forstummet i store tanker om hvor dyrt det var at sænke momsen. Min påstand er, ganske kort, at det er billigere at sænke momsen på de sunde varer når man samtidig vil opleve en stærk forøgning i salget af grønne varer. Det kunne sågar være at de økologiske varer blev til at betale for den almindelige dansker, hvilket også ville gavne.... Så alt i alt ren win-win HVIS man altså tør forlade vanetænkningen længe nok til at begynde at erkende visionerne og mulighederne frem for tanken om at beskatte sig til en anden adfærd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar